I dag er det dagen, hvor jeg skal rejse fra min lille familien her i USA.
Lige så dejligt det er at ankomme, lige så forfærdeligt er det at skulle sige farvel.
Jeg er almindeligvis ikke nogen tudemarie, men at vinke farvel til Aksel betyder farvel til at kunne mærke, kysse, kramme og følge ham på tæt hold i laaang tid - SNØFT!
Jeg har oplevet at han fik sin første tand i overmunden og han har gået hele 5 skridt og det er jo oplevelser der kun kommer en gang i det lille liv - så TAK for det!
Et eller andet sted har jeg jo en mere intens oplevelse af ham, end de andre børnebørn, for her har jeg vågnet op med ham, været sammen med ham hele dagen, givet ham aftenbadet og kysset godnat 10 dage i træk og det har været - SÅ VÆRDIFULDT!
Nu venter der en lang hjemtur, men jeg ved, at manden min står i lufthavnen og tager imod med sit dejlige smil - og der venter mere ferie forude, det er en god trøst!
Lige nøjagtig sådan har jeg det også når jeg siger farvel til min bror, svigerinde og nevøer.
SvarSletDet er altså træls at de bor så langt væk!
Men som du også siger, men kommer tæt på hinanden på en anden måde når man så er på besøg.
God tur hjem.
P.S. Jeg vil meget gerne høre lidt mere om dit Knit Picks garn. Jeg skal nemlig have lavet en bestilling inden jeg skal afsted :-)