I går skulle vi tage afsked med mine (bonus) børnebørns farfar.
Alt for tidligt står de nu tilbage uden farmor og farfar.
Julius hev mig ind i kirken før ceremonien - han ville vise mig alle blomsterne og farfars kiste.
Han gik hen til kisten og bankede på den og hviskede: "Hallo farfar" - der gik lidt tid før han sagde: "Bedste - han svarer ikke"!!
Der blev jeg ramt lige i hjertekuglen - vi tog endnu en snak om hvorfor farfar ikke svarede.
Det var en sørgelig dag - nu må vi være Bedste og morfar x 2, for jeg ved at bedsteforældre er værdsat.