Sider

fredag den 31. maj 2013

Jeg kryber til korset

for jeg har opgivet at finde netop den sweater jeg har i tankerne. Så for første gang kaster jeg mig ud i EGET design!



Jeg starter med nogle strikkeprøver (man er vel fornuftig) for at finde fastheden, den helt rigtige pindestørrelse, det rigtige mønster og så skal der vel regnes ;O(

Mange af mine timer har i den sidste tid gået med at kreere opgaver til mine kære elevers mundtlige matematikeksamen  - så jeg synes egentlig at der bliver tænkt og regnet nok, men men sommerferien kalder i det fjerne og der ved jeg at jeg ville elske at ha´ lige præcis den sweater med.

Et lille smugkig af de første prøver kommer her - det bliver en simpel sweater, for det er det jeg har i tankerne!


Kryds fingre for mig - please!

torsdag den 30. maj 2013

Jeg har fødselsdag i dag :))




Det skal fejres, men først i næste uge!
Vi er tre der har fødselsdag  - tre dage i rap, så vi må pænt give plads til hinanden :)

I dag vil jeg gå ud og spise med manden min og bare glæde mig over at blive et år ældre - for jeg kan jo ikke andet :))

Jeg vil også glæde mig over et par gaver der er på vej - den ene er dette lækre sæt med 10 Clover hæklenåle

 


Den anden er et nyt kamera, hvilket mærke er endnu usikkert, men et spejlreflekskamera skal det være, for vi har brug for det bedste til at forevige vores rejse til sommer - uha det bliver godt :))

Ha'  en rigtig dejlig dag - jeg er sikker på at solen vil skinne fra en skyfri himmel :)))




tirsdag den 28. maj 2013

Brøndby ugle

Uglen til Julius er færdig - måske!

Jeg overvejer om den skal ha andre øjne - øjne med en sort kant i stedet for den orange, for så kommer den til at se ud lige som vi aftalte.



Indtil videre ser den sådan her ud



FAKTABOKS

Model - Uglen Ella
Design - Kirsten Bækkelund Brun / Irene Bøgsted
Størrelse - Ca. 13 cm høj
Materialer - Blandet bomuldsgarn
Forbrug - Ca. 50-60 gram
Hæklenål - 3½
Tilbehør - Fyld, jeg har brugt pladevat


søndag den 26. maj 2013

Jeg ved det godt - jeg er et skarn!

Hvordan kan man sige nej til sit barnebarn, eller hvordan kan man komme uden om at strikke bamser!

Det lykkedes mig, og Julius opdagede slet ikke at jeg manipulerede lidt ;O)

For lang tid siden købte jeg jo dette hæfte og da Julius talte om bamser, kom jeg til at tænke på de skønne dyr fra hæftet.



Aftalen blev at jeg skulle hækle en Brøndby-ugle, så jeg tegnede og Julius nikkede anerkendende - han havde godt nok håbet på at den var færdig morgenen efter - men ak, vi faldt alle i søvn til Olsen Banden så jeg nåede ikke så langt ;O))




lørdag den 25. maj 2013

Endnu en "Mens jeg venter"

er kommet af pindene!

Jeg er vild med at strikke de små trøjer, og da der ikke er nogen der har hapset den, så den kommer på Amio.









FAKTABOKS

  • Model - Bette
  • Design - Kirsten Søndergaard
  • Størrelse - 0-3 mdr.
  • Materiale - Knit Picks Chroma
  • Forbrug - 70 gram
  • Pinde - 2½ & 3
  • Tilbehør - 3 små knapper








tirsdag den 21. maj 2013

Jeg venter stadig på det helt rigtige

- en sommersweater skal det være - så langt så godt, mønsteret tror jeg også ligger fast, men opskriften er endnu ikke fundet!

Jeg lånte disse skønne bøger på biblioteket og jo og der er mange dejlige strikkerier, men ikke lige det jeg har i tankerne!




I dag havde jeg den sidste eksamensvagt, så jeg måtte bare kaste mig over endnu en "Mens jeg venter" - det er hyggeligt og overskueligt strik - dejligt!




mandag den 20. maj 2013

Fakta om Bette







FAKTABOKS

Model - Bette
Design - Kirsten Søndergaard
Størrelse - 0-3 mdr.
Materiale - Opal
Forbrug - 55 gram
Pinde - 2½ & 3
Tilbehør - 1 knap



torsdag den 16. maj 2013

Haps





Bette blev strikket og spottet af yngste sønnen :))

En af hans venner skal snart være far til en lille søn, så hvad er mere nærliggende - selvfølgelig skal den videre til Bo's førstefødte!

Så var det alligevel ikke helt forgæves at finde på nyt strik - til eksamensvagterne :))




fredag den 10. maj 2013

Den ulidelige og mens jeg venter

The never ending story om min Amalie - suk den kan jeg altså bare ikke anbefale andre at kaste sig ud i ;O(

Langsommelig og kedelig strik, jeg håber saftsusemig at resultatet bliver til ug+ ellers bliver den smidt på Sankt Hans bålet ;O)

I næste uge starter de skriftlige eksaminer for landets skoleelever og jeg har nogle af de laaange vagter, så der bliver jeg nød til at ha´ noget strik - noget der ikke er for stort, så jeg MÅ starte på noget andet :)))

Jeg har planer om en lille trøje, bare fordi jeg har lyst og garn på lager ;O))

Den skal hedde - "Mens jeg venter" - fordi jeg venter på strikkebøger fra biblioteket, så jeg kan komme igang med mit bomuldsgarn (se forrige indlæg) - når Amilie er færdig (selvfølgelig)

Der er kommet nogle gode forslag - ikke mange, men tak til jer der inspirerer :))




fredag den 3. maj 2013

Jeg higer og søger

Jeg kæmper med at få min Amalie færdig ;O(

For at få lidt mere gang i den vil jeg lokke mig selv med det næste projekt, men

HVAD DÆLEN SKAL JEG STRIKKE??

Jeg kunne tænke mig at strikke i det her


Recycle bomuld fra Garnudsalg der løber 340/100 gram!

Jeg kunne tænke mig en cardigan, med nogle snoninger, men jeg kan simpelthen ikke finde et mønster

HJÆLP!


onsdag den 1. maj 2013

Den 1. maj

den 1. maj står alle mennesker skulder ved skulder
de synger om frihed og lighed og broderskab
.................

Ja ja, man er vel ikke datter af en gammel socialdemokrat for ingen ting ;O))

Som barn husker jeg dagen, som den første dag i ankelsokker og sommerkjole!
Familierne mødtes på Blågårdsplads og i samlet flok fulgtes vi til Fælledparken anført af stærke mænd der bar de forskellige faner - jeg mindes med glæde :))

(det er mig i klapvognen ;)

Senere i mine ungdoms år, gik turen også altid til Fælledparken, men i 1984 den 1. maj (selvfølgelig) døde min far og siden da har jeg ikke haft lyst til at fejre dagen.

I stedet bruger jeg dagen på at mindes min far, som var socialdemokrat med stort S! Jeg har heldigvis mange og dejlige minder om en favnende, hyggelig og kærlig far.

Og heldigvis har jeg også levende minder!
Blomster i haven, som stammer helt tilbage fra min fars arbejdsplads - Artillerivejens Kaserne, hvor han fik lov til at tage en klump kæmpekonvaller, som blev sat i vores have.
Mín søster fik senere en klump af klumpen og ligeledes fik jeg senere endnu en klump af min søsters konvallerne, så hvert forår, når kæmpekonvallerne bryder jorden og hele sommeren hvor de står i blomst, sender jeg tanker til min far.


God 1. maj til jer alle ;O))