Sider

torsdag den 30. september 2010

Sim sal a bim

Nyt tag - næsten!





Det er blevet renset, grundet og malet. Nu kan der arbejdes videre med dækbrædder og gavle - det skal nok blive fint!

onsdag den 29. september 2010

Nu skal det være!

For et par år siden startede jeg med at male på porcelæn.

Jeg fik malet det meste af et 12 personers stel i Megamussel, men har haft en bunke af diverse tallerkner stående i lang tid, klar til maling.


Nu skal det så være - i aften tager jeg hul på bunken.


Tasken er pakket og jeg vil drage ud til min søster - hun underviser i porcelænsmaling og jeg er blevet inviteret ;0)

mandag den 27. september 2010

Yes

jeg har bestilt garn fra:


  • 500 g Brun - lammeuld med 10% cashmere
  • 500 g Pistacie - lammeuld med 10% cashmere
  • ca. 800 g Melange Sand - totrådet shetlandsuld
Om jeg glæder mig til at få det i hus - SÅ MEGET!!!

søndag den 26. september 2010

Jeg sidder på spring

for jeg vil så gerne ha` fingrene i nogle af de dejlige garner som jeg har set på nedenstående side.

Det virker umiddelbart som at vinde i lotto, for jeg synes godt nok jeg har været inde og kigge mange gange, uden der har været ændringer på siden - stadig meget tekst der er streget ud!

Har så lige set at der måske kommer nyt garn til salg i dag, så jeg sidder på spring og krydser fingre.




fredag den 24. september 2010

Skomagerens børn .....

og strikkekonens mand ....
Han klager sin nød - de hjemmestrikkede er tyndslidte, han ønsker sig nye!

Nyt

til stille sunder!
Efterårsferien nærmer sig - så småt ;0)

torsdag den 23. september 2010

IIIIhhh altså!!!


Jeg kom i gang med min Folklore, men blev hurtigt i tvivl om den blev god!
Rundpinden blev hevet ud og der blev trevlet nogle pinde op, fordi:
  • Jeg synes ikke "Hulkrusen" blev særlig pæn!
  • Måske garnet er for tyndt?
  • Farverne måske for kedelige?
  • Det virker for slasket!

Dog besindede jeg mig før det hele var trevlet op, fordi:

  • Jeg strikker videre for at se, hvordan farverne virker når bundfarven kommer til!
  • Jeg krydser fingre, for jeg kan godt fornemme, at den bliver blød og lækker!
  • Jeg gir` den en chance!

onsdag den 22. september 2010

Jeg indrømmer

at jeg til tider har en svag karakter!

I går kom den frem og viste sig fra sin meget svage side.

Min søde veninde der arbejder på Toms sendte mig en mail forleden dag - familie og venner blev inviteret til UDSALG på chokoladefabrikken ;0))

Jeg aftalte med manden min, at jeg ville lægge vejen forbi HELSEholmen og købe Poletter eller hvad de nu havde af lakrids.

Tro mig, de havde ikke noget stort udvalg af lakrids, men de havde alle mulige andre uimodståelige tilbud og hvem kom hjem med 3 kg guf - det gjorde jeg!


Hvor dum kan man være?

tirsdag den 21. september 2010

Min indsats

udover udregning og tegning af gavle - maler jeg - ca. 300 stykker lægter.




2 gange skal de ha` og jeg gør det, gør jeg - for jeg vil godt deltage og yde en indsats, der hvor jeg kan.

mandag den 20. september 2010

Vi gasser!

En muldvarp eller mosegris er på spil i haven.
Den har trukket synlige spor gennem det ene bed og er nu godt i gang med at omlægge græsplænen til en golfbane - og det gider vi ikke!

søndag den 19. september 2010

Der regnes og tegnes

At få nyt træværk på taget er ikke bare ligetil.

Der skal vælges træ til gavlene og der skal regnes forbrug ud - her er det så, jeg som matematiklærer må gøre en indsats.


Manden min har besluttet sig for at der skal mahogni op - det kan vælges smalt eller bredt, men det sælges kun i specielle længder i pakker af fire.


Det er ikke verdens billigste valg, så jeg tegner og regner, for ikke at få for meget i overskud.

lørdag den 18. september 2010

Balsam for fødderne

At tage mine nystrikkede Circle Socks på, er som at blive smurt i den lækreste fodcreme.




FAKTOBOKS:
  • Model - Circle Socks
  • Design - Anne Campbell
  • Materiale - Knit Picks Imagination & Palette
  • Størrelse - Women`s small/medium
  • Garnforbrug - 50 gram Imagination & 25 gram palette
  • Pinde - 2½

torsdag den 16. september 2010

Kender du det?

Nogen gange når jeg tager bad, så vasker jeg kroppen med resten af hårshampoen ...

I dag kom jeg til at læse på flasken: "For ekstra volumen og mere fylde"

Shit!!!

Ikke mærkeligt det er så svært at kontrollere vægten!!!

Opvaskemiddel næste gang. Der står: "Fjerner selv det værste fedt"



onsdag den 15. september 2010

Juhu - men!

så lykkedes det endeligt - pakken kom hjem og de skønneste farver viste sig da jeg åbnede pakken fra Rasmillas!

Men desværre er Sanne kommet til at sende mig bundfarven til trøjen i 2 forskellige indfarvninger - det duer bare ikke - ØV!

Men se nu alligevel her!




tirsdag den 14. september 2010

Mens der ventes på pakkepost

slår jeg op til et par sokker.

Circle socks, der skal strikkes i Knit Picks "Imagination" (Mermaid Lagoon) og lidt Palette - godt jeg har garn på lager ;0)


mandag den 13. september 2010

3. projekt

er afsluttet i denne måned ;0)

Godt nok en sommertop, men mon ikke jeg kan bruge den som en slags vest her i efteråret, jeg tror det!


Chemisen har jeg strikke i Linea Hør - absolut et af mine yndlingsgarner og farven er helt fantastisk.

FAKTABOKS:
  • Model - Chemise
  • Design - Karen Noe
  • Materiale - Linea Hør
  • Størrelse - Medium
  • Garnforbrug - 160 gram
  • Pinde - 3.5

søndag den 12. september 2010

Det ringede på døren

og jeg var så sikker på at det var Postmand Per med min pakke fra Rasmilla.

Men nej, det var naboens søn, der spurgte om han skulle pudse sko for os - sorte eller brune, han kunne klare det hele ;0)

Øv øv og MANGE gange øv!

Nu må jeg vente på



    • Råhvid
    • Lys lilla - Syren - Brombær
    • Turkis - Blågrøn
    • Coral - Abricos
    • Græshoppe
    • Opskrift på Elvira

Jeg ved at det så tidligst bliver tirsdag eller onsdag, jeg kan få fingrene i pakken - ØV ØV!

lørdag den 11. september 2010

Jeg varmer op

til en Folklore.

Ælle bælle, frem og tilbage, og hvilke farver?
Hvor er det svært at skulle vælge mellem mange dejlige og for mig endnu ukendt garner.

Skulle det være Holst, Rasmillas eller Ovis?

Forleden aften besluttede jeg mig så for Rasmillas Yndlingsgarn - 250g til bunden og 8x25g til pynt.



Nu kan jeg selvfølgelig ikke vente til Postmand Per kommer med pakken!

Måske allerede i dag, hvis jeg er heldig - Rasmillas har sendt pakken, så det skulle kunne lade sig gøre!

fredag den 10. september 2010

Aeolian Sjal




Jeg gik lidt i selvsving med "Agaverne" og kom derfor i garnnød. Jeg manglede kun aflukningen da de 100 gram var brugt.

FAKTABOKS:
  • Model - Aeolian Schawl
  • Design - Elizabeth Freeman
  • Materiale - Grignasco Merinosilk *
  • Garnforbrug - 112 gram (strikket med 2 tråde)
  • Rundpind - nr. 4
  • Størrelse - 180 x 90 (efter blok)

* Jeg bliver simpelthen nød til at slå et slag for dette garn! Det er så lækkert og blødt. Dejligt at strikke af og det bliver så fantastisk smukt når det er vasket! Og så er det billigt 100-120 kr for 100 lækre gram der løber 1400 meter.

Hvis du endnu ikke har arbejdet med Grignasco, så vil jeg anbefale dig at prøve - jeg er sikker på du vil blive lige så begrejstret som jeg - prøv det ;0))

torsdag den 9. september 2010

Cecilia Vest

Først blev den for stor i halsen og lige kort nok i ærmet.



Op med halskant og lidt til - et par ekstra pinde på og en ny halskant med ændringer - så lykkedes det endelig - den sidder perfekt og jeg er godt tilfreds ;0))




FAKTABOKS:
  • Model - Cecilia
  • Design - Else Schjellerup
  • Størrelse - M
  • Materiale - Duo (100% ren ny uld)
  • Garnforbrug - 142 gram
  • Pinde - 2½
  • Tilbehør - 1 knap

onsdag den 8. september 2010

Kan det lade sig gøre?


"Ja, det kan"!
"Jamen, hvor er det smart"!

Billedet er lånt fra Target.com



En gave til lille Aksel i USA fra Oldemor i Danmark er på vej - og det hele foregår over nettet!

Jeg kan nu godt forstå at min 80 årige mor ikke helt fatter de muligheder vi har i dag!

Men hun var glad for at det kunne lade sig gøre, så nu håber vi bare at Aksel bliver glad for gaven ;0)) Han er en lille vandhund så det skal nok gøre lykke!

tirsdag den 7. september 2010

Se lige hvad jeg skal!

Den 13. oktober slår Sommerfuglen dørene op til en ekstra workshop med Anette Danielsen!

Jeg var hurtig, så nu er jeg den glade indehaver af en adgangsbillet - og jeg glæder mig så meget.

Ny inspiration, nye modeller ...... det skal nok blive godt! Måske ses vi???


Billedet af Anette Danielsen er lånt!



mandag den 6. september 2010

September

Dejlig måned fordi:


  • Hele 3 børnebørn fylder år - Magnus 9, Luca 4 og yngste skud på stammen Aksel bliver 1 år.

  • 3 UFOèr er ikke længere UFOèr, men FOèr!

  • Tid til nye projekter og hermed nyt garn
  • Havearbejdet er ved at være slut

  • Jeg er ved at få lyst til at male porcelæn igen og tror jeg kommer i gang i denne måned

søndag den 5. september 2010

Heldig var jeg

Ellen havde en rest Grignasco, som jeg kunne bruge til aflukningen på sjalet - dejligt!




Nu ligger det i spænd og til tørrer sammen med Cecilia.




Chemise er i gang og skal liiiiige være færdig, før der indkøbes garn til et nyt og spændende projekt - jeg glæder mig ;0))

torsdag den 2. september 2010

Retur med tak!


Ovis var så sød at sende mig sin rest Grignasco Merinosilk, men desværre var det ikke den samme hvide, som jeg har brugt til Aeolian sjalet. Jeg vil returnere det med tak for lån!

I aften skal jeg til strikkehygge og krydser så fingre for, at det Ellen har med til mig er passer.