Sider

fredag den 30. december 2011

Man skal ikke være skør for at strikke dem her

men det hjælper ;O)

Jeg er kommet godt i gang med - SKEW - Sokker på skrå!
Det er nok de mest sære sokker jeg i min tid har strikket, vi taler her om hæle der er samlet som ORIGAMI, for bare at nævne noget fra opskriften ;O)

Mange gange i løbet af den første sok har jeg tænkt - hvem fan... har udtænkt denne skøre opskrift, navnet er Lana Holden og hvis du har fået lyst til at få en skæv strikkeoplevelse, så kan du hente opskriften gratis her:

http://www.ravelry.com/patterns/library/skew

Hvis du er blevet fristet og ikke er på Ravelry, vil jeg godt maile dig en kopi af opskriften.


Bemærk lige at jeg bruger Magic loop - det har jeg aldrig været glad for, men nu går det faktisk forrygende!






torsdag den 29. december 2011

Varme fødder

Jeg er en frossenpind - hvorfor varme sokker til årstiden er en nødvendighed for mig!

Nu vil jeg give mig i kast med disse skæve/skøre "sokker på skrå" - jeg håber de bliver gode og varme.


Jeg vil strikke dem i det garn jeg vandt i Christuntes give-away.

onsdag den 28. december 2011

En strikke-nitte

Jeg blev færdig med denne - på billedet meget smukke vest - men STORT ØV, det er slet ikke mig ;O((




FAKTABOKS
  • Model - Viola
  • Design - Lene Holme Samsøe
  • Størrelse - Medium
  • Materiale - Puno fra Gepard
  • Forbrug - 190 gram
  • Pind - 8

Lækkert BLØDT garn, men lidt FOR blødt til at holde faconen pæn ;O(
Lækkert TYKT garn, men lidt FOR tykt til en vest ;O(
Jeg faldt for snoningerne, men jeg føler mig lidt for "ridderagtig" ;O(

Jeg tror bare jeg skal trevle op og ENDNU engang føje garn til lagerbeholdningen ØV ØV!


Jeg ønsker mig snart en positiv strikke oplevelse - please......




tirsdag den 27. december 2011

De er gået i selvsving

nogle af ungerne og en enkelt lærer på skolen.

Det vil sige selvsving og selvsving, mere "Kirsten-sving"

Pludselig er det blevet et hit med hjemmestrikkede huer i rib og kun i rib - altså hjemmestrikkede af mig!

Jeg har forbarmet mig og indgået en aftale med chefen - skolen betalet gildet ;O)

Smukke Rukhsar spurgte først og fik først




Så blev det Andreas tur




Den næste der skal ha´ en hue er Julia, men hun må vente til vi ses igen - for vi har stadig JULEFERIE ;O)))



mandag den 26. december 2011

Jeg fandt tid

tid til hygge og inspiration mellem alle julens gøremål.

Der blev ikke strikket så meget som håbet, men en eftermiddag gav jeg mig selv sofa/tv-tid til at se denne dvd som jeg havde lånt på biblioteket.



Hvor er hun dygtig Vivian Høxbro - egentlig har jeg aldrig overvejet at strikke en af hendes design, og gør stadig ikke, men inspirerende og dygtig det er hun.

fredag den 23. december 2011

Glædelig jul til flittige hænder

Jeg har haft juleferie hele ugen ;O)

Men ferie x jul + mand på arbejde = nok at gøre!

Og jeg har været flittig, jeg har:


  • skrevet julekort
  • handlet STORT ind
  • købt julegaver
  • pakket gaver ind
  • bagt (mange) småkager
  • pakket julegodteposer til vores gamle og været på visit
  • gjort rent (som det sig hør og bør :O)
  • pyntet op
  • pyntet juletræet
  • kreeret dekorationer



Godt at man kan kombinere noget af det praktiske med "høre-hygge". 


Jeg har nemlig hørt Michael Falk´s TRÆKRUTER, mens småkagedejen blev æltet og senere bagt, mens der blev pyntet op og mens julegaverne fik fint gavepapir om sig.

Nu skal der steges og brases - vi er klar til gæstebud - og vi glæder os!

RIGTIG GLÆDELIG JUL 
TIL ALLE JER 
der finder vejen forbi !

En nisse er født

eller...........

Jeg fandt billedet af ham i min søsters gamle julebog og var solgt på stedet. Han skulle da ikke bare være gemt på side 10 - næh han skulle frem i lyset og 


 derfor malede jeg ham på dette smukke fad ;O) 




Forhåbentlig kan man se at han sprænger porcelænet, for at være med til julefest!

Jeg er sikker på at han nok skal bringe smil og at jeg vil smile når han bliver pakket ud igen jul efter jul ;O)


torsdag den 22. december 2011

Jeg ved ikke hvad der sker for tiden

men jeg er i garnkøbelystens vold!

Julegaverne er der ved at være tjek på, men udover dem har jeg, (foruden garn og strikkebøger fra arbejdet)  shoppet endnu mere garn og et strikkemagasin.

Jeg blev bare så vild med den her:


så jeg måtte straks sende bud efter det nye magasin af Kim Hargreaves "Scarlet", hvor cardiganén er i
(Det var Kirsten Amstrup der fristede ;O)


Og så fik jeg mulighed for at købe 8 nøgler Sandnes Sisu til en god pris, så de bliver lagt i skabet til en Fionas Frakke af Lene Holme Samsøe ;O))




tirsdag den 20. december 2011

Kys frøen

eller gør som Aksel 


kys odderen ;O))


En produktiv morgen og sidste adventsgave

Morgenen blev god - jeg fik skrevet julekort til alle ;O)
Jeg ved at jeg er sent på den -  men hellere sent end aldrig - eller .... det gælder måske ikke julekort - nå, men nu er de på vej ;O)


Sidste adventsgave fra DR



jeg har downloaded den og du kan hente den her: http://www.dr.dk/P4/Events/adventsgaver/download-lydboeger/ hvis du har lyst :O)

mandag den 19. december 2011

Klar telefonbesked

til julemanden - skrevet og lagt på loftet af Julius ;O)

I år turde han godt tage turen op af stigen og helt op på loftet - mens morfar holdt vagt ;O)



Nu vil jeg så krydse fingre for at Julius får en mundharmonika ;O))

søndag den 18. december 2011

Så lykkedes det endelig

Traditionen tro samledes en del af Copenhagen Knitters til årets
JULEPAKKELEG ;O)

Gaveregn er vist det rette ord - se her en bunke - lutter garnpakker ;O)))





Dutte gennemgik reglerne og der blev kæmpet om hver enkelt pakke, det var sjovt og som sædvanlig rigtig hyggeligt ;O)


Jeg var heldig jeg vandt dejlige garner ;O))



Som ekstra bonus fik jeg 4 nøgler lækker lækker Alpaca-silk af Christine ;O))


Tak for en rigtig hyggelig dag!

lørdag den 17. december 2011

Hjælp det er jul

I dag var det tid til at finde JULETRÆET, lige præcis det fineste, mest ranke og smukkeste juletræ. Det eneste ene, med kun en´ top .......

Turen gik til Svenstrup Gods med to af børnebørnene - vi var alle iført varmt tøj, men ikke klar til regn ;O((

Der var et pænt stykke at gå fra bilen til selve juletræsplantagen - men vi holdt humøret højt med lidt julesange ;O)



Manden min gik forrest og vi blev pisket rundt til det yderste af plantagen, for ingen træer var fine nok - det var total mudderstier og ungernes støvler blev tungere og tungere! Da vi nåede yderste kant satte regnen ind og det blev situationen ikke sjovere af.

Jeg og drengene var klar parat til et træ med flere toppe og ikke helt så symmetrisk som manden synes det skulle være - men det lykkedes dog til sidst at finde et "kompromistræ".




Vi kunne ha´ været den familie, som voksenjulekalenderen "Hjælp det er jul" var blevet inspireret af til afsnittet om deres nazitræ ;O)

Nu er træet endelig kommet i hus og jeg håber så bare at det kommer til at dufte og bringe hygge!

onsdag den 14. december 2011

3. adventsgave

fra DR!

En lydbog om kvindeliv - den skal bestemt downloades! Har du også lyst til at få den kan du hente den her:

tirsdag den 13. december 2011

Julepynt?

Er du til det hippe nye, i de moderigtige farver eller skal julepynt være det gamle, der vækker minder?

Jeg er absolut til det sidste - dog kommer der nyt til i ny og næ - noget der gør mig glad, når det bliver pakket ud ;O)


I går skulle der hænges lidt op (det bliver gjort i etaper), og jeg store klovn tabte en af dem jeg holder rigtig meget af - ØV ØV!

Han blev købt for nogle år siden på Gisselfeld, så mon ikke jeg får mulighed for at finde en ny en dag - det håber jeg!