Himmel og hav står i et

i min krop - jeg nyser så manden bliver forskrækket, snot der løber i en uendelig hed, mit hoved dunker, min hals er rusten og øm og så har jeg en konstant hosten - ØV siger jeg bare!
Jeg skutter mig indendørs og holder mig varm ved brændeovnen - lader tiden gå med strik og Wordfeud til kroppen er færdig med at hele.

Udenfor er det til gengæld smukt, jeg vågnede op til denne udsigt - jeg nyder det og håber at det meste fra vejene, er væk til jeg skal på banen igen ;O)