I dag skulle de tale sammen om detaljerne, så vi tog på kaffevisit i Målev.
Da de åbnede døren stod Morten med armen forbundet og i slynge - jeg var sikker på han havde brækket armen! Jeg kiggede straks på Sanne, der stod med tårer i øjnene - shit var min første tanke, der røg det løb i vasken (Mortens første 1/2 maraton)?
Heldigvis afslørede de hurtigt at det var en aprilsnar - og grunden til at Sanne havde tårer i øjnene, var at hun havde grinet så meget før vi kom :))
Først da de havde afsløret aprilsnaren kom pigerne ud, de kunne nemlig ikke lade være med at grine, så de var blevet i stuen :)) ellers plejer de at stå klar i døren, men det havde jeg slet ikke tænkt på!
Der fik de os - dejlige møgunger :))
Og nej, jeg skal desværre ikke med, for jeg har ikke mulighed for selv at disponere over ferier eller fridage - STORT ØV
