Pause

Fortjent pause i varmen!

Man kan blive så træt af at være med mor på marked!

Alle er velkommen til at holde pause her

Hvis der er nogen der vil tranporteres rejser jeg mig, ellers bliver jeg liggende!

Mon der kommer flere til vores lille ø?

Tid til røg

og tid til musik.

Her kan du få lavet nøgler

når jeg vågner!

Jeg boede på samme værelse som den amerikanske præsident

eller værelse og værelse - hvis man kan kalde ca. 60 kvm for et værelse, så taler jeg sandt.

Da vi ankom til Shanghai skulle vi bo på Astor House Hotel.
Et fantastisk smukt hotel fra kolonitiden, der blandt andre prominente gæster og har huset Chaplin, og Einstein. Der var højt til loftet, fantastiske gulve, brede trapper og store værelser - suk jeg ville godt ha' nydt de omgivelser i mere end de to nætter vi fik der.

 

 

Jeg skridtede værelset af og den er god nok, ca 8 x 8 meter alt inkl.

Og jo den er også god nok, den amerikanske præsident havde boet på værelset, altså ikke Obama, men Grant. Godt nok boede han der 134 år før mig, men alligevel :))

 

 

Shanghai er en fantastisk by og pudsig på sin vis - byen hvor det nye i den grad møder det gamle!

 

En skyline der er vokset frem på bare nogle og tyve år - vildt!

 

 

 

Med hat på eller på hat med

 

 

30 km i 40 graders varme

Vi cyklede langs Yulong floden (da vi først var kommet ud af byens mylder af busser, biler, scootere, cykler) føltes det sikkert og det var et smukt syn.

 

Vi gjorde holdt ved månebjerget, og fordi Svends cykel var punkteret blev pausen lidt længere - dejligt! Og jeg fik mulighed for at få knipset nogle billeder af den skønnest blomst Lotus på tæt hold.

 

 

 

Kineserne har dyrket Lotus i mange tusind år og de bruger alt, blomst, frø, rødder, stængler, ja selv bladene bliver brugt, nemlig som tallerkner, til indpakningspapir .....

Vi fik serveret lotusrod en dag, smukke hvide hullede skiver - de smagte ikke af meget, men de havde en fantastisk sprødhed og så skulle de være meget sunde at spise, når man befinder sig i så kraftig varme.

Da vi landede sikkert ved cykeludlejeren, fik vi at vide at turen vi havde tilbagelagt var på 30 km - så forstod vi bedre den mathed og varme der var i kroppen!

Langt væk

fra turister boede vi i gæstehuse, i en by der hedder Huangyaguan.

Vi havde den Kinesiske mur i "baghaven" og den skulle naturligvis "bestiges" og beundres.
Det var meget tankevækkende at bevæge sig på en my'ende del af sådan et historisk bygningsværk.

Det var varmt, hårdt, meget varmt, udfordrende og sagde jeg det var varmt :O) - små trin, meget høje trin og de gik op og ned i en uendelighed.
Efter en god time nåede vi i mål, våde af sved og røde i hovederne.
Tre dage efter havde vi alle minder fra muren, i form af ømme lår og lægge :))

Yao folket

er en af Kinas mange minoritetsgrupper.
De bor i Longsheng, der hvor risteresserne har en ca.700 år gammel historie. Et ualmindeligt smukt og samtidig meget autentisk sted i bjergene, hvor folket lever i et med naturen.

Vi var så heldige at bo der en enkelt nat, hvor vi opleve dem og den storslåede natur på nært hold ;O)

Om kvindernes hårpragt er historien, at de kun bliver klippet en gang i livet, nemlig som 18 årige. Håret bliver gemt, ligesom alt det hår de børster af sidenhen.
Det afklippede og afbørstede hår bliver hver morgen lagt i frisuren som ekstensions, - det meter lange hår som de voksne kvinder har, bliver snoet på hovedet i en sirlig frisure.

Vi vandrede i højden for at få det smukke vue over risterasserne - helt fantastisk!