Virkeligheden blev bare en helt anden - meget strik er kommet af pindene siden, mens den bare har ligget og luret i strikkekurven.
Så var det at jeg lavede en aftale med Ingrid fra strikkeklubben.
Jeg skulle påbegynde sammensyningen af jakken og hun skulle sy skuldersømme og samle masker op til hals, på den trøje hun har haft gang i, i lang tid - til næste gang vi mødtes :)
Og så skete der endelig noget - jakken blev færdig - lige på nær knapperne og nu ved jeg hvorfor den bare fik lov at ligge.
En sjette sans, en fornemmelse - den ville ikke blive god - og ganske rigtig, den blev ikke god ;O(( den var for stor ;O((
Nu er jeg ikke typen der græder over forgæves arbejde, så planen var, at hvis der var en af strikkepigerne der ville arve, så var de velkommen ellers blev den smidt ud - basta!
Så viste det sig heldigvis at Ingrid passede den og gerne ville arve, så nu er hun ejer af Steed.
