Hver eneste gang jeg har skrevet "Ballonkjole" er jeg kommet til at tænke på min onkel, som døde for mange år siden.
Min Onkel Budde var BALLONKONGE - (ca.1960-64, så vidt jeg husker) - STIK DEN!
Jeg husker en lille tyk mand (deraf navnet Budde), der røg tykke cigarer og havde høj cigarføring. Han hadede børn, måske lige med undtagelse af min ældste søster, men tjente i en tid til dagen og vejen, ved at underholde børn.
Han optrådte på "store" scener, ved blandt andet børnehjælpsdage i Fælledparken.
Onkel Budde kunne fremtrylle de mest fantastiske ballondyr, som han gav til de børn, der kunne gætte hvad de forestillede.
Jeg har nok aldrig gættet rigtigt, for jeg husker ikke at ha` fået et dyr, men jeg måtte sidde på scenen, mens han optrådte og det var stort. Så kunne alle andre jo nok se, at det var min onkel der stod der i farverige klæder.
Onkel var altid iført farverige skinnende kjortler, som han havde hjemkøbt på sine rejser til Afrika.
Afrika - dengang var det absolut ikke almindeligt, i min verden, at man rejste til så fjerne lande, men det gjorde Faster og Onkel Budde, så jeg var sikker på, at min Onkel Budde var en rigtig konge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar