Sider

søndag den 30. august 2009

Mail fra Aksel






Jeg har fået min første mail fra Aksel - fantastisk fremmeligt barnebarn!

Hej bedste
Så fik vi overstået mit baby shower, og jeg kom ud med en god bunke gaver. Far har tilføjet et par billeder så du kan se nogle af dem. Masser og masser af tøj, bleer, legetøj, sutter en baby alarm med video og et par gavekort.
Glæder mig til at i kommer og ser mit nye værelse og alle mine flotte gaver
Hilsen Aksel

lørdag den 29. august 2009

Trøje til Aksel



Endnu en lille trøje er kommet af pindene. Den passer perfekt til de små lyseblå bukser jeg syede for nogle måneder siden.
Nu er det slut med trøjer i størrelse 0-3 mdr., det er jo begrænset hvor mange der er brug for når man bor i Florida.
Aksel er lige ved at være på trapperne, så nu går Calle & Maja til fødselslægen en gang om ugen - sådan er det bare Over There!

mandag den 24. august 2009

"Klip"



I barnets bog / mappen er der blandt andet en side hvor man kan tage aftryk af fod og hånd lige efter fødslen. Den side ville Calle og Maja selvfølgelig godt ha`sendt over. Så kom jeg jo lige i tanke om, at jeg, til de øvrige mange børnebørn, har skåret deres forbogstav mm. så det skal lille Aksel da også ha`. Nu er kuverten med side og "klip" så på vej til USA.

søndag den 23. august 2009

Urban løbet - uden kamera!

Klar - parat

Langebro i baggrunden skulle forceres

op af rampen

mod mål

og så skulle tørsten slukkes!

Min seje mand har løbet sit første løb i dag. Vejret var fantastisk, solen skinnede, himlen var blå og jeg havde den bedste udsigt over byen, mens jeg ventede på min favorit, for løbet startede og sluttede på Fisketorvets tag. Jeg havde desværre glemt mit kamera ØV ØV, hvor dum kan man være - og så til mandens første løb - ØV.
I sidste øjeblik kom jeg i tanke om min mobiltelefon, så den måtte agere kamera - hvilket den egentlig gjorde ok!
Løbet var 10,3 km langt, men Eddie løb forkert (sammen med en del andre), så det blev til 11,1 km.

Slut tid 1:08:11 FLOT

lørdag den 22. august 2009

Barnets bog til Aksel

Baby-Julius agerer model



Calle og Maja ville gerne ha`en Barnets Bog med jungledyr - gode råd var dyre for jeg synes det er svært at finde lækre og specielle stoffer i Danmark.
Løsning! - Calle & Maja skulle selvfølgelig køre en tur til Joann`s (en ualmindelig lækker og velassorteret butik (kæde) i USA, der vidste jeg de kunne finde stof med jungledyr. Ganske rigtig de fandt hvad de søgte og 5 dage senere havde jeg stoffet. Så var det jo bare med at gå i gang med mappe og sider. Siderne blev pyntet med giraffer fra Langelands festivallen, så lidt dansk islæt får han med fra Bedste`s kreation.
(2m lækkert og sødt stof incl. porto fra USA for 15$ - kom igen Stof 2000, Peters Resthal...:-))

Magnus & Julius


kom forbi her i formiddag (sammen med mor Mia). Dagens nyhed: Magnus har tabt sin første tand, han havde den med i en lille pose, så vi kunne se den og han fortalte stolt om tandfeen der havde været forbi med en guldmønt! Magnus går ligesom Jamilla i 2.klasse.
Desværre gik mit kamera dødt for batteri, så der blev ikke taget noget billede af Julius (ham den lille frække :-))- det må komme en anden dag!

Jamilla & Luca

Der skulle også lige holdes øje med børnetimen!

Der bliver tegnet tegning til fætter Aksel!


var forbi i går (sammen med far Andreas), der blev hygget, leget og tegnet med Bedstes Caran Dàches farver. Jamilla er blevet så stor på de ca. 2 måneder hvor jeg ikke har set hende (grundet ferie...) fantastisk dejlig og køn pige der er startet i 2.klasse! Lillebror Luca er som sædvanlig dejlig, sjov og så efteraber han, i et væk sin storesøster. Det må være årsagen til det gode sprog. I øjeblikket siger han godt nok: "det vil jeg godte" og "nej jeg vil"