Sider

torsdag den 10. marts 2011

Killer 2

Okay, jeg troede det værste var overstået, da forstykkerne var strikket.

Men jeg blev hurtigt klogere!

En biese med 492 masker. Hver maske skal sammenstrikkes med den (absolut modstående) opsamlede lænke, for ikke at biesen skal trække skævt.



Her skulle tungen ikke alene holdes lige i munden - den skulle også holdes i fuldkommen ro - kan du se det for dig :O)

Nu kan det kun blive lettere, håber jeg!

tirsdag den 8. marts 2011

Bogmærke

Emil fra Lønneberg for kun 49,- i Netto :O)


Den skal agere alternativt fødselsdagskort, når Julius fylder 6 år.

Til bogen har jeg kreeret et specielt bogmærke - til mit skønne fodbold-vilde/gale/glade barnebarn.

Der blev tegnet


puslet i Power Point, klippet og klistret

lamineret og påsat perler -

klar til brug!

En killer

Uha den trækker tænder ud den Nostalgi.

Jeg skulle godt nok holde tungen lige i munden, sætte streger, krydser og prikker de rigtige steder da jeg strikkede forstykkerne.




Men med mit helt private tegnsystem lykkedes det at komme igennem, tilsyneladende uden fejl - så glad er jeg :O)





mandag den 7. marts 2011

Jeg pønser

på en ide!

Julius bliver 6 år den 17/3 og bortset fra fodbolde er der ingen ønsker.

Tænk sig lige en dreng der i den alder, kun ønsker sig fodbolde - han har i forvejen i tonsvis af Brøndby & Barcelona-bolde, håndklæder, sengetøj, drikkedunke .....




Jeg lader familien slås om ønsket, og lægger hovedet i blød - håber den kreative del bringer gode ideer!

søndag den 6. marts 2011

Er der noget bedre

end en tur i havnen, hvor blæsten kan klare de sidste rester af træthed i hovedet.



Træthed efter en rigtig rigtig dejlig dag og hyggelig aften med super venner, hvor god mad og vin blev indtaget sammen med gammel 70` musik. Det bragte minder frem - og jo, der blev sunget mellem gode grin.

Dejlig weekend :O)

Landeplagen

er måske store ord, men så i al fald strikkeplagen for tiden, må vel siges at være Camomillen.

Som så mange andre faldt jeg for det lækre sjal, da Helga Isager viste det frem på Tårnby Bibliotek, en eftermiddag i januar.

Nu da jeg kun har Nostalgi på pindene (som om det ikke er nok), mangler jeg jo liiige noget tv/bil-strik og hvad er mere nærliggende end noget retstrik!


Og pudsigt nok købte jeg jo den dejligste grønne Rasmillas Luksusgarn forleden :O)

lørdag den 5. marts 2011

Kan man elske sin bil??

Ja, jeg kan - jeg elsker min bil.

Efter 2 dage på værkstedet (bare fordi den skulle gøres klar til syn),var det med stor gensyns glæde jeg hentede den i går.

Værkstedet ringede forleden og meddelte at det løb op - meget op - ca. 25 kilo Rasmilla garn op - FØJ FOR DEN DA!

På en hurtig forespørgsel fra manden min, om det var nu jeg skulle skifte til noget nyere, var svaret klart NEJ!

Næh tak, min bil skal ikke skiftes, så længe den starter hver morgen og bringer mig hvorhen jeg lyster, holder jeg ved, for jeg elsker min bil :O