Sider

torsdag den 24. maj 2012

Farfar svarede ikke

I går skulle vi tage afsked med mine (bonus) børnebørns farfar.

Alt for tidligt står de nu tilbage uden farmor og farfar.

Julius hev mig ind i kirken før ceremonien - han ville vise mig alle blomsterne og farfars kiste.
Han gik hen til kisten og bankede på den og hviskede: "Hallo farfar" - der gik lidt tid før han sagde: "Bedste - han svarer ikke"!!

Der blev jeg ramt lige i hjertekuglen - vi tog endnu en snak om hvorfor farfar ikke svarede.
Det var en sørgelig dag - nu må vi være Bedste og morfar x 2, for jeg ved at bedsteforældre er værdsat.


6 kommentarer:

  1. Den gik lige i hjertekulen - de er så søde og naturlige i deres måde at omgås døden..
    Det er hårdt når døden rammer, i ens nære kreds.

    Knus Marianne

    SvarSlet
  2. Hvor er det trist at jeres barnebarn har oplevet at miste både sin farfar og farmor på kort tid men hvor er det godt at du - selvom det gør frygteligt ondt- hjælper dit barnebarn til at forstå det og ikke bare lader det være. Alt for mange lader det være tabu for børn og jeg plejer at sige at de måske i virkeligheden er dem der forstår det allerbedst- helt naturligt og enkelt for det der det jo også.Godt du er der for ham. Vi oplevede nøjagtigt det samme med vores datter på 4 år da hun mistede sin farfar. Hun havde et helt naturligt forhold til det og bankede også på kisten. Det var netop en god anledning til at få snakket om det på en god måde. Håber I allesammen kommer over det på en god måde Godt I har hinanden

    SvarSlet
  3. Så trist!
    Men det er sørme godt at børnene så har jer!

    SvarSlet
  4. Så sørgeligt at miste en nær...
    Fik en klump i halsen af barnebarnets reaktion..
    Men hvor er det dejligt at man i dag kan tale naturligt med de små om døden. Ikke som i "gamle" dage, hvor døden var tabu, især overfor børn

    SvarSlet
  5. Nååårh - det er sørme også svært at forstå, når der ikke bliver svaret mere. Både for børn og voksne.

    SvarSlet
  6. Det var faktisk meget befriende at se hvor naturligt Julius tog situationen. Det han reagerede på var selvfølgelig familiens reaktion - jeg kunne se at det forvirrede ham at se mor, far, onkler ......være meget triste.

    SvarSlet