Sider

søndag den 30. august 2009

Mail fra Aksel






Jeg har fået min første mail fra Aksel - fantastisk fremmeligt barnebarn!

Hej bedste
Så fik vi overstået mit baby shower, og jeg kom ud med en god bunke gaver. Far har tilføjet et par billeder så du kan se nogle af dem. Masser og masser af tøj, bleer, legetøj, sutter en baby alarm med video og et par gavekort.
Glæder mig til at i kommer og ser mit nye værelse og alle mine flotte gaver
Hilsen Aksel

lørdag den 29. august 2009

Trøje til Aksel



Endnu en lille trøje er kommet af pindene. Den passer perfekt til de små lyseblå bukser jeg syede for nogle måneder siden.
Nu er det slut med trøjer i størrelse 0-3 mdr., det er jo begrænset hvor mange der er brug for når man bor i Florida.
Aksel er lige ved at være på trapperne, så nu går Calle & Maja til fødselslægen en gang om ugen - sådan er det bare Over There!

mandag den 24. august 2009

"Klip"



I barnets bog / mappen er der blandt andet en side hvor man kan tage aftryk af fod og hånd lige efter fødslen. Den side ville Calle og Maja selvfølgelig godt ha`sendt over. Så kom jeg jo lige i tanke om, at jeg, til de øvrige mange børnebørn, har skåret deres forbogstav mm. så det skal lille Aksel da også ha`. Nu er kuverten med side og "klip" så på vej til USA.

søndag den 23. august 2009

Urban løbet - uden kamera!

Klar - parat

Langebro i baggrunden skulle forceres

op af rampen

mod mål

og så skulle tørsten slukkes!

Min seje mand har løbet sit første løb i dag. Vejret var fantastisk, solen skinnede, himlen var blå og jeg havde den bedste udsigt over byen, mens jeg ventede på min favorit, for løbet startede og sluttede på Fisketorvets tag. Jeg havde desværre glemt mit kamera ØV ØV, hvor dum kan man være - og så til mandens første løb - ØV.
I sidste øjeblik kom jeg i tanke om min mobiltelefon, så den måtte agere kamera - hvilket den egentlig gjorde ok!
Løbet var 10,3 km langt, men Eddie løb forkert (sammen med en del andre), så det blev til 11,1 km.

Slut tid 1:08:11 FLOT

lørdag den 22. august 2009

Barnets bog til Aksel

Baby-Julius agerer model



Calle og Maja ville gerne ha`en Barnets Bog med jungledyr - gode råd var dyre for jeg synes det er svært at finde lækre og specielle stoffer i Danmark.
Løsning! - Calle & Maja skulle selvfølgelig køre en tur til Joann`s (en ualmindelig lækker og velassorteret butik (kæde) i USA, der vidste jeg de kunne finde stof med jungledyr. Ganske rigtig de fandt hvad de søgte og 5 dage senere havde jeg stoffet. Så var det jo bare med at gå i gang med mappe og sider. Siderne blev pyntet med giraffer fra Langelands festivallen, så lidt dansk islæt får han med fra Bedste`s kreation.
(2m lækkert og sødt stof incl. porto fra USA for 15$ - kom igen Stof 2000, Peters Resthal...:-))

Magnus & Julius


kom forbi her i formiddag (sammen med mor Mia). Dagens nyhed: Magnus har tabt sin første tand, han havde den med i en lille pose, så vi kunne se den og han fortalte stolt om tandfeen der havde været forbi med en guldmønt! Magnus går ligesom Jamilla i 2.klasse.
Desværre gik mit kamera dødt for batteri, så der blev ikke taget noget billede af Julius (ham den lille frække :-))- det må komme en anden dag!

Jamilla & Luca

Der skulle også lige holdes øje med børnetimen!

Der bliver tegnet tegning til fætter Aksel!


var forbi i går (sammen med far Andreas), der blev hygget, leget og tegnet med Bedstes Caran Dàches farver. Jamilla er blevet så stor på de ca. 2 måneder hvor jeg ikke har set hende (grundet ferie...) fantastisk dejlig og køn pige der er startet i 2.klasse! Lillebror Luca er som sædvanlig dejlig, sjov og så efteraber han, i et væk sin storesøster. Det må være årsagen til det gode sprog. I øjeblikket siger han godt nok: "det vil jeg godte" og "nej jeg vil"

Sjovt udbytte fra drivhuset


Hvert år går jeg på jagt efter nye og anderledes sorter til drivhuset. Denne sommer var ingen undtagelse, hvorfor jeg for en del måneder siden hjembragte en Fairy Taile (mini aubergine ca. 12cm) og en Jungleagurk (mini agurk ca. 3cm). Auberginen gav straks en aflægger og det er den jeg har foreviget flankeret af jungleagurker.
Begge dele er sjove og anderledes, men ikke specielt velsmagende!

onsdag den 19. august 2009

Aksel i 4D


Så kom der 4D billede af lille Aksel - han er nu ikke helt så lille, ca. 2800g og der er omkring 30 dage til han bliver født. Der er præcis 44 dage til vi tager Over There for at byde den lille ny velkommen i familien og så skal der kysses, krammes og nydes - det bliver dejligt.
Hvis det ikke er tydeligt for enhver, så kan man se højre kind og øje, næsen og så gemmer han resten med hånden. (Jeg tror han kommer til at ligne sin far :-))

søndag den 16. august 2009

Emilie & Alberte



Det er vist kun tøjet der viser at Emilie & Alberte er tvillinger!


kom på besøg sammen med mor og far til frokost i haven. Vejret var med os, så det blev til nogle skønne timer og god mad.
Ind imellem blev der spillet Ali Baba, gameboy og så blev legetøjet fra skuret fundet frem - det vækker gode minder at få lov til at sidde på de gamle "motorcykler", som de legede med for flere år siden.
Emilie har tabt sin første tand, det vil sige hun havde ikke rigtig tid til at vente, hun rev den selv ud - men nu er den nye på vej! Sej tøs- og dog - hun havde ikke lyst til at få besøg af tandfeed, så der var ingen mønter under puden da hun vågnede!

Hjemmesylt


Så er de første, ud af mange, rødbeder og drueagurker blevet syltede. Alt tyder på der bliver til så mange glas i år, at der er rigeligt til familien og hvem der ellers har lyst til et glas hjemmegjort.

mandag den 10. august 2009

Første dag efter ferien






er altid lidt hård, derfor kørte vi til Køge Ås for at gå en lang tur og få hovedet blæst igennem. Vi havde pakket mad og drikke i rygsækken, så vi kunne bare vandre derud af - vejret var fantastisk og Køge Ås er bestemt et besøg eller tre værd, det strækker sig over 22 km, så der er nok at se. NFS Grundtvig ligger begravet her og der var rejst flotte monumenter for dem der havde drevet Gammel Køge Gård. Vi vandrede 2½ time - SKØNT!

søndag den 9. august 2009

Køkkenhaven



har det godt, den har lige fået en ordentlig mængde vand (fra børnebørnenes & Eddies badebassin). Purløget står i blomst, rødbederne er på vej op af jorden, ormene gnasker frejdigt i mine rosenkål, porrer, salat og persillerod står rigtig fint. Det samme gør squashen - der var lige en jeg havde overset. Majsen står stolt og bærer næsten tre majs pr. plante - mums, der er ikke noget bedre en hjemmedyrkede majs.

lørdag den 8. august 2009

Ferien er slut





Sommerferien er lige ved at være slut, det har været nogle dejlige uger med praktiske gøremål, tur til Jylland, besøg af og hos dejlige venner, dejligt vejr og sidst men ikke mindst timer med familien og de skøreste, mest fjollede, frække og dejligste børnebørn.

På mandag vender eleverne tilbage til skolen og så er jeg klar - nu skal der stå matematik og billedkunst på skemaet de næste 8 uger. Så skal vi en tur til Florida og dikke dikke Aksel - juhuuuu!!

Bette trøje


Så blev Bette færdig - en trøje til endnu en lille ny i familien. Aksel skal ha`en grandfætter eller kusine og selvfølgelig skal der også strikkes lidt lækkert til ham/hende.

Bette er strikket i Duo-garn, meget meget lækkert, det er ikke sidste gang Duo kommer på mine strikkepinde.

onsdag den 5. august 2009

Karlstrup Kalkgrav






Skøn aftentur til Karlstrup Kalkgrav, hvor vi lige akkurat nåede solnedgangen. Stedet er absolut et besøg værd - det indbyder til en god gåtur, løbetur, fiskeri og eller badetur i det smukke blå vand.

lørdag den 1. august 2009

Guldkysten






hos dejlige venner!
En gåtur til Havnebyen hvor frokosten stod på fisk - meget fisk og en kold øl - uhmmm.
Så retur til sommerhuset en god kop kaffe og en morfar, inden forberedelserne til middagen - det er livet at være på landet hos Helle & Bent.