Sider

onsdag den 19. september 2012

Ny bolig, men filmen knækkede

I går flyttede min mor på det spritnye plejehjem - lækkert lækkert, med fantastiske retro møbler og farver i de fælles arealer. Lyst og lækkert og med super udsigter de fleste steder.

Min mor har fået den dejligste lille 2 værelses lejlighed og det varer ikke længe før vi har alt på plads hos hende.

Vi skulle selvfølgelig rundt for at besigtige de forskellige vinkler i huset - og her knækkede filmen :((

Vi mødte indtil flere af de gamle der græd, de ville "hjem" og hvis de ikke kunne komme det, ville de hellere ha' en kugle for panden - av mit hjerte!

Jeg er fuld af forståelse for de gamle, og fuld af forståelse for at de gamle plejehjem kan blive for slidte og utidssvarendende, men ak, hvilken ulykkelig situation.

Min mor blev selvfølgelig meget trist af at se de andre så ulykkelige - hun har selv været meget nervøs ved det hele, men nu håber jeg at hun og de andre beboere kan glædes ved alt det nye, når de er kommet helt på plads!





10 kommentarer:

  1. Uha, hvor er det svært. Min far har lige været til aflastning på et plejehjem, og han ville også bare hjem. Heldigvis vidste vi, han havde det rigtig godt; det håber jeg også, din mor får

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det tror jeg hun gør, hun lød glad de gange jeg ringede i dag. Ja almindeligvis ringer jeg ikker flere gange, men når nu det er så nyt, må jeg lige følge hende lidt tættere :)

      Slet
  2. Åh nej, hvor er det synd for dem. Det må også være forvirrende og svært at skulle starte forfra i den alder. Forhåbentlig falder de alle godt til i deres nye hjem og forhåbentlig bliver din mor også glad for at være der.

    SvarSlet
  3. Hvor må det være svært , vanen er det halve liv og hvis man så samtidig er lidt dement - jamen så er det da så svært.
    Håber din mor og de andre kommer til at føle sig hjemme - personalet har en stor opgave !

    Marianne

    SvarSlet
  4. Det må sandeligt også være svært at skulle sige farvel til sin bolig, uden endeligt at ville det.
    Håber din mor faler til, og der kommer ro på.

    Det er jo også rigtigt hårdt at være datter ;))
    Knus Yt.

    SvarSlet
  5. Uh, hvor bliver jeg ked af det, når jeg læser dit indlæg. Hvor må det være svært - dement eller ej. Det er min værste skræk, at ende sådan et sted. Så hellere gamle dages ordning, hvor familierne boede sammen. Men desværre er samfundet ikke sådan i dag.
    Forhåbentlig gør personalet deres bedste. Håber virkelig din mor falder til.

    SvarSlet
  6. Og hvor må det også være svært for dig... Pas på dig!

    SvarSlet
  7. Det var synd for din mor (og jer andre)- det er jo ikke den bedste start et nyt sted, at møde mennesker, der er kede af at være blevet flyttet til et nyt sted. Man må håbe at de alle bliver glade for og kan se fordelene ved et helt nyt og tidssvarende sted.

    SvarSlet
  8. Det skærer i hjertet. Jeg håber, at hun har det så godt, at hun kan glæde sig og falde godt til. Det betyder også rigtig meget for jer! Håber, at der er andre, hun kan 'falde i hak' med.

    SvarSlet
  9. Tak alle sammen, det luner :)
    Ja, jeg håber også at der er ekstra personale her i starten, for der er mange af de gamle der kræver et ekstra knus og hjælpende hænder.
    Personalet skal jo også lige vænne sig til alt det nye og også nye beboere, for det er to plejehjem der er flyttet sammen og derfor også to personaler eller nogen af dem der nu skal arbejde sammen!
    Jeg kan forestille mig at de demente kan fare vild og ikke finde ud af hvor de bor .... Heldigvis er min mor kvik og smart, men det betyder jo ikke at alt er "ved det gamle"
    Personalet kom med blomster og en gave (en vase) til mor i går, for at byde hende velkommen - det var rigtig dejligt :))
    Jeg er fuld af gode håb - for dem alle!

    SvarSlet