Sider

Viser opslag med etiketten Arv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Arv. Vis alle opslag

fredag den 29. juni 2012

Kære mor

Arv er ikke altid det bedste her i verden, eksempelvis har jeg arvet samme kropsbygning som dig. Det gør ikke så meget med højden (eller manglen på samme), men den stærke tendens til at være fed på maven - det kunne du godt ha' beholdt for dig selv eller givet til mine søstre :)

Nå, nu er jeg ikke den type der laster aner og fortid for min dårlige opførsel eller for den sags skyld min forstørrede mave, næh nej jeg ved nemlig bedre - jeg skal være mønsterbryderen :))

Men hvad skal man gribe og gøre i, når den der ski.. kødpude nærmest sidder der som en finger på hånden eller en tå på foden - altså en naturlig del af min krop?

Jeg ved jo godt at den rigtige mad og regelmæssig motion er en del af svaret, og jeg arbejder på sagen!

Og så alligevel bliver jeg ind i mellem fristet - fristet til for eksempel at berige mig med denne bog


Ja ja grin bare, men jeg har jo lov at håbe på, at der er gyldne ord og gode råd, der kunne hjælpe
FOR ALTID :))


fredag den 2. september 2011

Mere arv ;O)

Min svigermor vil nok kalde mig en skrammelsamler!

Men hun ved hvor glad jeg bliver, for noget af det hun kalder skrammel, og det jeg kalder "guld" fra en svunden tid!

Hun er sød, holder øje og engang imellem rammer hun plet - det luner mit hjerte!

Denne gang havde hun fået tiltusket sig et gasbord fra en ung fyr i opgangen - JUHUU - jeg er vild med de gamle borde og det ved hun!

Og tænk sig, da vi skulle ha´ det ned fra loftet, stod der ikke bare et´, men hele to borde og jeg måtte tage begge med mig :O)


Og som en ekstra appelsin i turbanen, fik vi penge med hjem, så vi kunne købe nye kakler til bordene - og jeg ved lige præcis hvilke.

Hvor heldig kan man være ;O))

tirsdag den 16. august 2011

Arv

er noget der kan bringe de værste sider frem i folk!
Men i dette tilfælde gik det helt gnidningsløst.

Jeg hørte at chefen skulle ha´ ny telefon, så jeg var hurtig på aftrækkeren, og spurgte om jeg så ikke skulle arve den "gamle" - "det skulle jeg da" - og så var den sag afgjort ;O

Nemt og smertefrit indtil videre - næste step bliver så at få gang i den, men mon ikke der er hjælp at hente hos manden min, jeg tror det ;O)

Så farvel til -trods alt- gode gamle Nokia

og goddag til nye HTC Desire

MUMS ;O))