Sider

onsdag den 28. juli 2010

Fra Horsens til Odense

På vejen fandt vi et lille Frilandsmuseum i Glud - jeg elsker det, at komme rundt i landet og se områder, museer og udstillinger, ting vi ikke giver os tid til i hverdagen - AAAAHHHH!

Da vi gik rundt og nærstuderede de forskellige huse, mødte vi pludselig en rigtig sød gammel dame, der sad og spandt garn på rokken. Hun fortalte gladeligt om hele processen fra det uvaskede råuld til det fineste spundne garn, jamen altså hvor heldig kan man være?


Så skulle Koldinghus opleves og det er fantastisk - sikke en smuk restaurering og heldige var vi oven i købet. En udstilling af Leif Sylvester, hans billeder har jeg længe ønsket at se! Han er meget til pastelfarver og små digte til malerierne - skønt.


Derudover viste de Beat, bøller og blomsterbørn - billeder fra livet efter skoletid i 60`erne. Fantastisk at få genopdaget afganerpelsen, plateauskoen, højt hår, 3 gears Puch ....

Dejlig dejlig dag i det smukkeste solskinsvejr!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar