Sider

tirsdag den 9. august 2011

Fini finale

210 blandede knapper klar parat til en tur med Postmand Per ;O)


mandag den 8. august 2011

Pesto

Når nu køkkenhaven bugner af de skønneste krydderurter i rå mængder, er det jo bare om at få dem brugt.

ingen adgang

Ca. 2 liter skøn pesto blev det til - og bedst af alt, det kan fryses!
Så nu ligger der små vitaminbomber i fryseren og venter ;O)
Tak til manden min der gad!


søndag den 7. august 2011

Faaaantastisk

"Den gamle" skal selvfølgelig fejres på behørig vis, så indledningsvis havde vi inviteret børn og svigerbørn til hygge i går.

Vi havde sat dem i stævne i Nyhavn, hvor vi bød på en kop øl - der blev gættet på hvad eftermiddagen og aftenen skulle bringe, men heldigvis blev der ikke gættet rigtigt ;O)

Først gik turen til Zirkus Nemo som i år holder til ved Skuespilhuset!
Alle blev glade og der blev grinet igennem i 2 timer - fantastiske artister og Søren Østergaard og Peter Frödin er bare SÅ SJOVE (synes vi)!



Så gik turen mod Store Kongensgade og nu blev der gættet på diverse restauranter, men "Den lille fede" blev der ikke gættet på!

Her indtog vi den mest FAAAAANTASTISKE middag, jeg nogen sinde har fået serveret - en 7 retters gourmetmiddag incl. vinmenu - mums siger jeg bare, hver enkelt mundfuld var en oplevelse udover det sædvanlige ;O)


Alt i alt en rigtig dejlig og FANTASTISK aften med vores skønne unger (desværre undtagen de to i USA :O(

lørdag den 6. august 2011

Sjældent besøg

Godt nok har vi mange fugle i haven, for de bliver fodret efter bedste evne, men dette syn hører til de mere sjældne af slagsen.

En sen eftermiddag sad denne spurvehøg lige uden for bryggersvinduet og gnaskede i en fugl af en eller anden slags.

Vi krøb nærmest langs panelerne for ikke at forstyrre den og jeg lå som en anden paparazzi for at få "skudt" nogle billeder!




onsdag den 3. august 2011

210 stk


Da jeg sad i Schweiz, tikkede der den VILDESTE mail ind.
Jeg indrømmer at jeg læste den et par gange og derefter læste jeg den højt for manden min!

Om jeg var interesseret i at levere 210 knapper - OM!!

Nu er vi blevet enige om en pris, så lige her på ferie-falderebet skal der findes tid til knappeproduktion, og jeg glæder mig ;O)

Gad vide hvor ofte man får sådan en bestilling??

tirsdag den 2. august 2011

Nille


blev færdig før turen gik sydpå, men jeg nåede bare ikke at få den vist!

Her er den så, et hyggeligt stykke tv-strik, uden de store dikke-darer ;O)


FAKTABOKS
  • Model - Nille
  • Design - Else Schjellerup
  • Materiale - Dunlin.dk (55% hør & 45% bomuld)
  • Størrelse - M
  • Garnforbrug - 200g (100g af hver farve, dvs. 50g mindre end opskriften foreskriver) + en rest til halskanten
  • Pinde - 2½



mandag den 1. august 2011

Udsigt


fra altanen

fra vinduet

fra badeværelset

Kan man ønske mere - et hjørneværelse med udsigt over Como søen?

Nu er jeg kommet hjem, hvilket betyder - udsigt til arbejde!