Efter en tur i svævebanen ca. 800 meter op og flere timers vandring - KUN OPAD - nåede vi til denne smukke udsigt i ca. 1400 meters højde!
Den medbragte mad blev indtaget og en kop kaffe i et nærliggende Rifugi.
Så skulle nedstigningen endelig begynde - JUBII !!
Vi fandt frem til en sti der skulle tage 1 - 1½ time ;O))
Men vi blev klogere, gjorde vi, der var ikke noget som helst at juble over!
En lille stenede sti, med en masse løse sten, skulle bringe os helt ned til søen og den var konstant MEGET STEJL - føj for en ulykke!
Til sidst kunne jeg bare ikke overskue flere skridt, så jeg valgte at overgive mig til "tudemarie" rollen, som om det hjalp!! Lige præcis her, var det så jeg lovede mig selv, at jeg ALDRIG MERE ville vandre i bjerge - basta!
3 timer senere kom vi endelig ned til Como søen, hvor bussen netop var kørt og der var 50 minutter til den næste kom!!!!!!
Og så var det lige at uvejret satte ind - det stod ned i stænger!
Selv om vi sad i ly ved busstoppestedet med to paraplyer, lykkedes det alligevel ikke at holde vandet ude.
I dag, to dage efter, ved jeg at der findes mange flere muskelgrupper i mine lå end jeg anede og de er alle sammen MEGET ømme ;O(((
Ok, det kan nu alligevel godt være at jeg kan overtales til en vandretur en anden gang - måske - for det er bare så specielt og smukt - så hvem ved!
Øv bøv for en tur... Det var da alligevel godt, at I holdt jer oprejst.
SvarSletTillykke med de "nye" muskler! Det er helt klart den mest smertefulde måde at lære anatomi på....
Godt gået, Kirsten!
SvarSletI min familie vinder man en Ranger-stjerne, når man præsterer noget fysisk ud over det man troede man magtede (børnene elsker det! Og de voksne børn også :-).
Så du har lige vundet en Ranger-stjerne her fra mig!
Godt kæmpet Kirsten.. og jeg er sikker på det hjalp at få lidt vand ud af øjnene...
SvarSletChristunte - du har ret ang. anatomien - er der noget der hedder den lange lårmuskel?? Jeg tror den sidder fra knæet og hele vejen op og samtidig fylder meget i bredden HI HI
SvarSletRikke - Tusind tak for Ranger-stjernen, jeg skulle bare ha´ vidst den var i udsigt, så var det måske gået lidt lettere ;O)))
Ulla - Jeg tror også tårerne hjalp på vej, og rygsækken blev i al fald tømt for kleenex og dermed lidt lettere ;O))
Det er da totalt sejt gået og rigtig godt du gav efter for tårerne. Du kunne jo ikke give op - for hvordan skulle du så komme hjem ;))
SvarSletJeg er desværre en pipskid, så jeg var nok aldrig gået med til en sådan tur :(
Jeg er imponeret!
SvarSletSikke da en tur.
kan godt forstå der blev åbnet lidt for sluserne.
Tror jeg faktisk også jeg havde gjort :-)