Efter en tur i svævebanen ca. 800 meter op og flere timers vandring - KUN OPAD - nåede vi til denne smukke udsigt i ca. 1400 meters højde!
Den medbragte mad blev indtaget og en kop kaffe i et nærliggende Rifugi.
Så skulle nedstigningen endelig begynde - JUBII !!
Vi fandt frem til en sti der skulle tage 1 - 1½ time ;O))
Men vi blev klogere, gjorde vi, der var ikke noget som helst at juble over!
En lille stenede sti, med en masse løse sten, skulle bringe os helt ned til søen og den var konstant MEGET STEJL - føj for en ulykke!
Til sidst kunne jeg bare ikke overskue flere skridt, så jeg valgte at overgive mig til "tudemarie" rollen, som om det hjalp!! Lige præcis her, var det så jeg lovede mig selv, at jeg ALDRIG MERE ville vandre i bjerge - basta!
3 timer senere kom vi endelig ned til Como søen, hvor bussen netop var kørt og der var 50 minutter til den næste kom!!!!!!
Og så var det lige at uvejret satte ind - det stod ned i stænger!
Selv om vi sad i ly ved busstoppestedet med to paraplyer, lykkedes det alligevel ikke at holde vandet ude.
I dag, to dage efter, ved jeg at der findes mange flere muskelgrupper i mine lå end jeg anede og de er alle sammen MEGET ømme ;O(((
Ok, det kan nu alligevel godt være at jeg kan overtales til en vandretur en anden gang - måske - for det er bare så specielt og smukt - så hvem ved!