Sider

fredag den 31. maj 2013

Jeg kryber til korset

for jeg har opgivet at finde netop den sweater jeg har i tankerne. Så for første gang kaster jeg mig ud i EGET design!



Jeg starter med nogle strikkeprøver (man er vel fornuftig) for at finde fastheden, den helt rigtige pindestørrelse, det rigtige mønster og så skal der vel regnes ;O(

Mange af mine timer har i den sidste tid gået med at kreere opgaver til mine kære elevers mundtlige matematikeksamen  - så jeg synes egentlig at der bliver tænkt og regnet nok, men men sommerferien kalder i det fjerne og der ved jeg at jeg ville elske at ha´ lige præcis den sweater med.

Et lille smugkig af de første prøver kommer her - det bliver en simpel sweater, for det er det jeg har i tankerne!


Kryds fingre for mig - please!

torsdag den 30. maj 2013

Jeg har fødselsdag i dag :))




Det skal fejres, men først i næste uge!
Vi er tre der har fødselsdag  - tre dage i rap, så vi må pænt give plads til hinanden :)

I dag vil jeg gå ud og spise med manden min og bare glæde mig over at blive et år ældre - for jeg kan jo ikke andet :))

Jeg vil også glæde mig over et par gaver der er på vej - den ene er dette lækre sæt med 10 Clover hæklenåle

 


Den anden er et nyt kamera, hvilket mærke er endnu usikkert, men et spejlreflekskamera skal det være, for vi har brug for det bedste til at forevige vores rejse til sommer - uha det bliver godt :))

Ha'  en rigtig dejlig dag - jeg er sikker på at solen vil skinne fra en skyfri himmel :)))




tirsdag den 28. maj 2013

Brøndby ugle

Uglen til Julius er færdig - måske!

Jeg overvejer om den skal ha andre øjne - øjne med en sort kant i stedet for den orange, for så kommer den til at se ud lige som vi aftalte.



Indtil videre ser den sådan her ud



FAKTABOKS

Model - Uglen Ella
Design - Kirsten Bækkelund Brun / Irene Bøgsted
Størrelse - Ca. 13 cm høj
Materialer - Blandet bomuldsgarn
Forbrug - Ca. 50-60 gram
Hæklenål - 3½
Tilbehør - Fyld, jeg har brugt pladevat


søndag den 26. maj 2013

Jeg ved det godt - jeg er et skarn!

Hvordan kan man sige nej til sit barnebarn, eller hvordan kan man komme uden om at strikke bamser!

Det lykkedes mig, og Julius opdagede slet ikke at jeg manipulerede lidt ;O)

For lang tid siden købte jeg jo dette hæfte og da Julius talte om bamser, kom jeg til at tænke på de skønne dyr fra hæftet.



Aftalen blev at jeg skulle hækle en Brøndby-ugle, så jeg tegnede og Julius nikkede anerkendende - han havde godt nok håbet på at den var færdig morgenen efter - men ak, vi faldt alle i søvn til Olsen Banden så jeg nåede ikke så langt ;O))




lørdag den 25. maj 2013

Endnu en "Mens jeg venter"

er kommet af pindene!

Jeg er vild med at strikke de små trøjer, og da der ikke er nogen der har hapset den, så den kommer på Amio.









FAKTABOKS

  • Model - Bette
  • Design - Kirsten Søndergaard
  • Størrelse - 0-3 mdr.
  • Materiale - Knit Picks Chroma
  • Forbrug - 70 gram
  • Pinde - 2½ & 3
  • Tilbehør - 3 små knapper








tirsdag den 21. maj 2013

Jeg venter stadig på det helt rigtige

- en sommersweater skal det være - så langt så godt, mønsteret tror jeg også ligger fast, men opskriften er endnu ikke fundet!

Jeg lånte disse skønne bøger på biblioteket og jo og der er mange dejlige strikkerier, men ikke lige det jeg har i tankerne!




I dag havde jeg den sidste eksamensvagt, så jeg måtte bare kaste mig over endnu en "Mens jeg venter" - det er hyggeligt og overskueligt strik - dejligt!




mandag den 20. maj 2013

Fakta om Bette







FAKTABOKS

Model - Bette
Design - Kirsten Søndergaard
Størrelse - 0-3 mdr.
Materiale - Opal
Forbrug - 55 gram
Pinde - 2½ & 3
Tilbehør - 1 knap