Sider

mandag den 28. september 2009

Godt nyt!


Så er familien endelig samlet!
Fredag aften ringede Carsten og lød mere end almindelig glad, han var på vej til hospitalet for at hente Maja :-)))))))))))
De har haft en dejlig weekend og lillemanden er stadig stille og rolig - JUBIIII
Nu er der kun tirsdag - onsdag - torsdag og fredag sidder jeg i flyveren på vej til USA!!!
Det bliver så dejligt at se sønnen min, mor Maja og så den lille ny Aksel.

torsdag den 24. september 2009

Status fra USA

Jeg talte med sønnen tirsdag, han var så sød at ringe i sin frokostpause.
Maja lå stadig på intensiv og nogle billeder viste evt. blod omkring hjertet :-((((, men svineinfluenzaen var afblæst, så nu må hun se Aksel igen og malke ud til ham :-))))
Aksel er et lille dydsmønster, han sover godt om natten og Carsten lyder som om det er "piece of cake" at ha`sådan en lille størrelse.
Det er så frygtelig frustrerende, at man ikke bare kan tale sammen hver dag, men Carsten skal jo passe sin brandmandsskole og så er der jo også tidsforskellen - ØV ØV ØV. I morgen kommer jeg til tale med ham og så håber jeg at det går rigtig godt med Maja og lille Aksel stadig er fredsommelig!
I morgen aften om en uge er jeg i Florida, nu kan jeg næsten ikke vente længere - glæder mig så meget til at komme over og støtte hvor jeg nu kan og nåhh ja, kysse og kramme den lille familie.

søndag den 20. september 2009

Magnus 8 år

Kortet fra Bedste blev studeret!

Så skulle der pakkes op!

Et ur - og det skulle på med det samme!

Tak til morfar!

Se lige Bedste, et ur!
Magnus blev 8 år - så det blev fejret med familien - dejlig dag! Han fik en masse gode gaver og blandt andet et ur, som han blev rigtig glad for. Han hoppede højere end jeg har set før - så det var en succes.

Aksel live!



På trods af krise i Florida, har Carsten haft overskud til at optage og sende lidt video af Aksel - SKØNT! Tryk på > og se ham, er han ikke bare vidunderlig - jeg glæder mig så meget til at holde, kysse og kramme.

Krise fordi Maja blev indlagt fredag nat, med lungebetændelse og formodet svineinfluenza, det betyder at hun ikke må ha`kontakt med Aksel i 5 dage, hvorfor Carsten pludselig er blevet enlig far. I går blev Maja flyttet til intensiv på grund af dårlig hjertelyd, så det kan bare ikke blive mere forfærdeligt. Lidt glæde, de første prøver viste ingen tegn på svineinfluenza! Calle stod så pludselig der med en 4 dage gammel baby og skulle finde ud af hvilken mad, hvor meget og hvor tit der skulle mades ........ Heldigvis er Carsten gammel soldat, det tror jeg kommer ham til stor hjælp, han har en opgave og den løser han helt sikkert til UG. Heldigvis får han også en uvurderlig hjælp af Maja`s familie - TUSIND TAK FOR DET!!!

Kan I forestille jer hvordan det er at sidde i Danmark som mor og Bedste - forfærdeligt! Hvis der er nogen der læser dette indlæg, så vær sød at tage den lille familie med i jeres aftenbøn.



Æske til Aksel



Planen er med tiden at lille Aksel skal være tosproget, derfor har jeg købt de første Pixibøger.
For at holde lidt samling på bøgerne, har jeg her i formiddag fremstillet en lille æske i samme stof som mappen. Super at få brugt stofrester, som ellers hober sig op i skabet, hvor der allerede er alt for mange.

lørdag den 19. september 2009

Naturen...



er forunderlig! Endnu et dejligt udbytte fra min troldehassel - de lækreste hasselnødder sidder og gemmer sig under krøllede blade. Men med lidt tålmodighed, og et trænet øje kan de lyse dækblade på nødden ikke gemme sig. Haps og tak - nødder til jul!

Halstørklæde






Så har der igen været gang i de lidt større strikkepinde og et lækkert halstørklæde er kommet af pindene. Jeg har strikket i et Japansk garn, der hedder NORO silk garden, det består af 45% silke, 45% kidmohair og 10% fåre uld - lækkert produkt!