Sider

lørdag den 4. oktober 2014

Hop hop

aahhh hoppe kan den jo nok ikke, men en kanin, det er det :))

Vi har en lille ny på vej i Florida, men om det bliver en pige eller dreng ved vi ikke endnu - men jeg kan ikke rigtig vente :)

Kaninen fandt jeg via pinterest hos Lilleliis - hun har designet mange søde tøjdyr og den opskrift jeg har købt er velskrevet med mange og gode illustrationen - så hende kan jeg varmt anbefale!










FAKTABOKS

  • Model - Bunny
  • Design - Mari-Liis Lille
  • Størrelse - ca 20cm
  • Materiale - Dansk pelsuld (dobbelt) + en rest bomuld
  • Forbrug - 75 gram
  • Pind - 3.5
  • Tilbehør - fiberfyld, øjne, silkebånd, bomuldsstof, vliseline og sytråd

mandag den 29. september 2014

Minder

kan gemmes på nethinden, i æsker, i skuffer, på billeder, i hjertet ....

I anledning af bonusdatter og svigersøns kobberbryllup, valgte jeg at kreere en "ordsky", der gemmer minder om dagen og deres lille familie!



Den blev modtaget med megen glæde :)))


søndag den 28. september 2014

Dejlige og tilfredse piger!

I skal da lige se to af mine smukke børnebørn - trøjerne er i brug :))
De er tilfredse, så det er jeg naturligvis også :))






lørdag den 27. september 2014

Gæt et dyr

er en leg jeg legede med Aksel, da jeg vi var sammen i sommer.

Legen går ud på at tænke på et dyr, give et hint af gangen indtil den anden har gættet hvilket dyr man tænker på! Aksels dyr havde nogle gange 5 ben, så det kunne godt være svært at gætte :))

Nu har jeg hæklet Vincent der skal sendes til Aksel i Florida, men pakken må ikke åbnes!
Næh, for tanken er at vi først skal Skype og så skal vi lege "gæt et dyr".
Jeg er sikker på han nok skal få gættet at Vincent er en flodhest :))





FAKTABOKS

  • Model - Vincent
  • Design - Asli Sørup (Frøken & Baronen)
  • Størrelse - 30 cm
  • Materiale - Bomuldsgarn 8/2
  • Pind - 2.25
  • Tilbehør - Fiberfyld



fredag den 19. september 2014

Det holder hårdt

men lidt kommer der dog af pindene.
Jeg ved ikke lige hvad der sker, men lysten til strik..... har ikke været stor hen over sommeren.

Selv min mand har bemærket at jeg er "faldet af på den", og så er der noget om snakken :(

Nå, men endelig har jeg lidt strik at vise - et par trøjer til tvillingerne er det blevet til.
Trøjerne er lige så forskellige som pigerne er.


Emilie ville ha´ den kort, stram og med 3/4 ærmer




mens Alberte ville ha´ en løsere model, lang og laaange ærmer :))




FAKTABOKS
  • Model - Sunny T-shirt / Feather Pullower
  • Design - Ewelina Murach
  • Størrelse - ?? Pigerne er 12 år, men meget forskellige
  • Materiale - Primabomuld 8/2
  • Forbrug - Emilies 130g
  • Forbrug - Albertes 155g
  • Pind - Emilies 3½
  • Pind - Albertes 4½







mandag den 11. august 2014

Hyggeligt men hårdt

Lørdag tømte vi skuret for alt det vi har lagt til side gennem nogle år. Pakkede vores store trailer og begge biler - klar parat til loppemarked!
Klokken 6.00 søndag kørte manden min til Greve Centerets parkeringsplads for at få en god plads og det lykkedes :))
Da jeg kom en time senere var alle igang med at stille ting og sager frem - det tegnede godt, vejret var med os!



Det var vældig hyggeligt, masser af købeglade kunder og hyggeligt selskab ved siden af, nemlig bonusdatter, svigersøn og et par morgenfriske børnebørn :))



Alt i alt en super dag, men hold da op hvor var vi trætte, da vi endelig landede i sofaen ved 16.30 tiden.








torsdag den 7. august 2014

Og vinderen er ...

Efter en dejlig ferie i Italien, er det nu tid til at finde vinderen af min Give Away!

I alt 29 har fundet vej og manden min har fået lov til at vælge et tal mellem 1 og 29 - han var ikke i tvivl!

Nr. 29 blev valgt og dermed bliver det Daisy der modtager bogen fra hylde 2.

"Da jeg lige har lært at hækle men stadig kæmper for at kunne læse opskrifter ville jeg blive super lykkelig hvis jeg vandt og ville helt sikkert vælge hylde 2 ��
Har efterhånden lavet flere lappetæpper men det bliver godt nok lidt kedeligt i længden når det er den samme firekant der går igen hver gang." 

Jeg håber du får glæde af bogen Daisy!